NATURligvis – Rute 180 til fods, på cykel eller hesteryg

NATURligvis – Rute 180 til fods, på cykel eller hesteryg

Langs rute 180 ligger mange skønne naturoplevelser for både store og små.

Vi anbefaler besøg i Rebild Bakker, der om sommeren danner rammen om Ballet i Rebild (den 10/6) Rebildfesten (den 4. juli), Opera i Rebild (den 14/8). I august er bakkerne dækket af blomstrende lyng, men de er bestemt også et besøg værd resten af året.
For foden af Rebild Bakker flyder Lindenborg å, herfra er det muligt at sejle med kano helt ud til Limfjorden.

Rold Skov, en af Danmarks største, med de mange kilder, kan besøges både til fods, på hesteryg eller på cykel.  Der er en 37 km.  mountainbike rute gennem skoven, men man kan også på alm. cykel nyde en tur på de mange veje gennem skoven. Til vovehalsene er der dybt i skoven lavet en Downhill-bane.
Midt i Rold skov ligger Store Økssø, endnu et yndet udflugtsmål, der er en dejlig og handicap venlig tur rundt om søen. Det er også en badesø både sommer og vinter, og om vinteren tænder ”Søens folk” op i saunahytten et par gange om ugen.

For børn og barnlige sjæle er et besøg på Røverknolden et must, her kan man gå igennem sanse skoven, spille på trampe-klaveret eller et af de andre instrumenter på orkesterpladsen, eller blot lege på legepladsen.

Helt i syd ved Hobro er naturen også skøn. Kør selv eller sejl med Svanen til Bramslev Bakker, som ligger så smukt ned til Mariagerfjord.
Ligeledes er der en god traveture fra Hobro Lystbådehavn ud på Sildehagen eller nyd en tur omkring Vesterfjord eller tag ad Onsild Ådal ud mod Fyrkat.

Er hunden med, findes der hundeskove ved Skørping – Den Jyske Skovhave, hvor man kan nyde 150 forskellige træ og buske-arter. I Arden ligger hundeskoven tæt på skovvej ved en god legeplads.

Mulighed for frokost eller middags stop:

Restaurant Bramslev Bakker
Rold Gl. Kro
Rold StorKro
Rebild Hus
Røverstuen

Mulighed for overnatning:

Rold Gl. Kro
Bramslev Bakker Camping
Rold StorKro
Safari Camping