Mariagerfjord

- Danmarks smukkeste fjord

Rundt om Mariager Fjord finder du skønne skovområder som byder på oplevelser for alle uanset om man foretrækker at vandre, cykle, ride eller svømme i en af skovenes mange søer.

Naturen i ferielandet Mariager Fjord er enestående, varieret og smuk uanset årstid, og for den historieinteresserede er der masser af stof og historier at studere gennem århundreder.

Trænger du til afslapning?
Efter en lang vandretur i skoven kunne det måske være rart at slappe lidt af. Ved Bramslev Bakker finder du en badestrand, hvor du kan slappe af i de naturskønne områder.
Her har du også mulighed for at overnatte og nyde en god middag

Bramslev Bakker er et enestående fredet naturområde med mange græssende får til at holde områdets vegetation nede, så det tusindårige miljø ikke ændres.
Det imponerende enebærkrat i Bramslev Bakker, er opstået på grund af afgræsning gennem århundreder. Enen er en af de få buske, som ikke bliver nedbidt af fårene.

De fredede områder ligger ned til Mariager Fjord, som skærer sig dybt ned i landskabet. Udsigten over fjorden fra p-pladsen ved Bramslev Bakker er en af Nordjyllands mest imponerende. De stejle skrænter er en brat afbrydelse af det mere jævne, højtliggende landbrugsjord, der omgiver fjorden.
Rundt omkring i bakkerne, er der flere afmærkede stier, der kan følges rundt i naturområdet, en oplevelse med denne specielle og enestående natur.
For et symbolsk beløb af 5 kr. er det muligt at køre ned til Bramslev Bakkers strand, som ligger ved foden af bakkerne. Stranden er handicapvenlig, og den blev i 2005 tildelt Blå Flag.

   


 .